tirsdag den 9. marts 2010

Sexarbejde til "debat"

En håndfuld reflekterende tømmermænd ovenpå demonstrationen for sexarbejderrettigheder i går.

Debatkultur på deroute
Til trods for at alle erfaringer og alle fakta støtter den ene side af "debatten", baseres politik nu i stigende grad (man fristes til at sige "nu igen") på elitens pathos og smag.
Den borgerlige livsstils selvbekræftelse kender ingen snærende pragmatiske rammer. I lige linje hermed, handler spørgsmålet om en kriminalisering af sexarbejde, mere om, hvilket udtryk og hvilke mennesker der har lov til at befinde sig i det offentlige rum.
Selve præmissen for debatten er en kampplads.
Det handler først og fremmest om, at nægte at diskuterer udfra offentlige velpositionerede mænds samvittighed og husmoderlige indretningstyranni af det offentlige rum, der henviser kvinder til en plads som pænt og poleret nips, ligeså fjernt fra seksuel berøring som var de trykt på siden af en bus.

Det offentlige rum: mandens spejl
Fraværet af de svenske erfaringer i den danske "debat", viser tydeligt, at det ikke er et spørgsmål om kvinder, kvinders seksualitet og kvinders køn. Det handler snarere om, at sexarbejderes tilstedeværelse - gennem annoncer, porno og prostituerede på gaderne, etc. - er et udtryk for en mandlig seksualitet. Offentlig seksualitet er nemlig forbeholdt mænd som subjekter og står som sådan i tæt forhold til magtstrukturer og status. Udstillingen af mandlig seksualitet og fokus på det mandlige køn er en sårbarhed, hvis sminkning også lægger til grund for f.eks. homofobi.
Kvinder er henvist til at optræde som objekter for mandlig seksualitet og deres seksualitet antages kun at optræde som en respons til hvad mænd har mellem benene og hvordan de lyster at bruge det: seksualiserede kvinder betragtes derfor primært som ofre.
Det bliver der ikke grundlæggende gjort op med, hvis de aktører på scenen, der ellers ville sætte tingene i relief, henvises til mørkelagt område.

Stemmeret nu!
Kvinder skal ses og ikke høres. Der er hverken plads til kvindekroppe af kød og blod, mænds sårbare seksualitet eller kvindestemmerne.
Politiet forsøgte da også i sidste øjeblik, at forpurre sexarbejderens manifestation på en kampdag der også er deres. I øvrigt stillede de kun med mandlige betjente: som et soleklart billede for, hvem der sætter rammerne for hvem.
Selvfølgelig er der også kvinder på den side der prøver at overdøve fornuftig og pragmatisk erhvervserfaring i en ellers faglig diskussion om sexarbejderes manglende rettigheder.
Der diskes op med et krav om ensretning frem for diversitet. Men det handler ikke om at tale med én stemme: det handler om at skabe rum for en summen af stemmer. Solidaritet og forståelse kræver, at man ved hvor man selv holder op og andre begynder!
En stemme er ikke et kryds på et papir som man giver videre til offentlig forvaltning.
Tjek SIOs stemme: http://s-i-o.dk/

Kampen fortsætter og forbud er ikke vejen frem: belysning frem for mørkelægning.

Etiketter: ,

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start