mandag den 1. februar 2010

Neoliberalisme i egen andedam - Københavns Universitet i dag

Semesterstart på Københavns Universitet blev i dag markeret med blokader og besættelser af Videnskabsministeriet.

Videnskabsminister Helge Sander (V) læner sig arrogant tilbage og vasker hænder. Han henviser til, at universiteterne på papiret har fået mere selvstændighed, der som konsekvens gør Helge ansvarsfri. Men reel selvstændighed kræver udfoldelses- og handlerum. Det betyder – i et kapitalistisk samfund – økonomisk råderum.

Frit valg – uden muligheder
Der er tale om frit valg mellem intet og nul og nix. Der banes dermed strategisk vej, for at de studerende vil sluge det private alternativ der på længere sigt er på videnskabsministerens menukort.
Siden den højreliberale regering trådte til i 2001 er den offentlige sektor blevet underlagt tiltagende privatisering. Universitetet er ingen undtagelse. Med universitetsloven fra 2003 blev universitetets bestyrelse åbnet for eksterne medlemmer. Samtidig er der et fast krav om årlige besparelser på budgettet.

Man kan ikke score kassen på gratis ydelser
De offentlige institutioner i Danmark er nu engang karakteriseret ved, at leverer gratis ydelser – finansieret af skattekroner. Det kræver ikke meget matematisk snilde, at regne ud hvad profitmargenen er på dét regnestykke.
Alligevel forsøger bestyrelsen med rektor i spidsen, at få universitetet til at blive et guldæsel. Logikken er, at der er penge at hente i konstante forringelser og nedskæringer: 1 krone sparet er en krone tjent.

Privat vs. offentlig
Man behøver ikke engang en international finanskrise til at minde én om, at et vilkårligt kapitalistisk marked ikke er en hverken stabil eller ønskværdig ramme for noget som helst. Men er det offentlige bedre? Statslig uddannelse lader også meget tilbage at ønske, men er trods alt mere modtagelig for pres fra studerende.
Den privatejede virksomhed og institution kan sorterer og skalte og valte, hvem der lukkes ind i det afgrænsede private rum – og kan nemt ekskluderer det uønskede. Staten har mere vidtstrakte midler til at styre og ensrette – men kan ikke vælge alle sine borgere.


Den nye styring af universitetet har reelt undermineret de minimale aftryk og vindinger som ungdomsoprøret satte på det akademiske studieliv i Danmark.
Men med aktioner som i dag kan man som studerende nå langt med sine krav. Det handler endnu engang om at overdøve politikernes tågesnak om velfærd:
Der er ikke indhold nok i neoliberalismen til, at alle kan få noget.

Etiketter: ,

3 kommentarer:

Klokken 3. februar 2010 kl. 20.45 , Anonymous Anonym sagde ...

"Den privatejede virksomhed og institution kan sorterer og skalte og valte, hvem der lukkes ind i det afgrænsede private rum – og kan nemt ekskluderer det uønskede. Staten har mere vidtstrakte midler til at styre og ensrette – men kan ikke vælge alle sine borgere."

Statsuniversiteterne eksluderer da i stor omfang, det er langt fra alle der kan få den uddannelse de vil have. De bliver eksluderet fra "det offentlige rum" de endda selv har været med til at betale.

Den privatejede virksomhed og institution vælger ikke sine elever. Det er brugerne der vælger hvad de vil have. "Elev-demokratiet" på det statsejede universiteter er uden reel deltagelse, sådan har det været længe, universiteter er simpelthen topstyrede.

I 1800-1900 tallets England havde staten kristendom på skoleskemaet mens datidens arbejderfamilier selvfinansierede deres børns skolegang der var undervisningen behovsorienteret hvorfor kristendom ikke var på skoleskemaet.

 
Klokken 4. februar 2010 kl. 08.42 , Blogger fjæsløs sagde ...

Først vil jeg give dig ret i, at det såkaldte elev-demokrati hænger i laser. Og at oplevelser med reel indflydelse kan tælles på en halv hånd.

Jeg vil også gerne understrege, at jeg ikke ønsker at fremstille det statsejede universitet som den mest ideelle uddannelsesinstitution.
På grund af dansk tradition med offentlige institutioner, mener jeg stadig at det er, at foretrække.

Og så vil jeg gerne uddybe det virkelig ekskluderende træk ved private universiteter, nemlig brugerbetalingen: Den eksklusion der evt. måtte foregå på offentlige universiteter vil blive krydret med en ekstra faktor, nemlig den studerendes (families) private økonomi.

Sidste del, af din kommentar er lidt rodet, så jeg vil bare påpege, at det ikke altid er en god idé, at trække paralleller mellem samfund og at det bliver en endnu mere sårbar strategi med historiske samfund: ren rationalitet er sjældent tilstrækkelig forklaring på forskelle i statslige samfundsstrukturer.

 
Klokken 4. februar 2010 kl. 13.20 , Anonymous Anonym sagde ...

"Og så vil jeg gerne uddybe det virkelig ekskluderende træk ved private universiteter, nemlig brugerbetalingen: Den eksklusion der evt. måtte foregå på offentlige universiteter vil blive krydret med en ekstra faktor, nemlig den studerendes (families) private økonomi."

Statens rolle kan i så fald være at tilbyde lån til alle der ønsker sig en universitetsuddannelse. There is no free lunch. Det er ikke statens rolle at være universitetsuddannelsen.

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start